Børn

Børn2023-06-17T18:06:08+00:00

VI ELSKER BØRN I ALLE ALDRE

Vi holder utrolig meget af børn og vi synes det giver en dejlig stemning i klinikken, når der er børn på besøg hos os.
Vi forsøger altid at møde børnene i øjenhøjde og ønsker at de får en god oplevelse når de skal til lægen.

Børn giver også anledning til bekymringer hos forældre når de er syge. Derfor garanterer vi, at et barn med smerte eller feber ALTID kan vurderes samme dag i klinikken, enten mellem kl. 8-9 i den åbne akutte konsultationen eller efter aftale med vores sekretær.

Her er et link til BØRNELÆGERNES TIP om syge børn: TIPS OM SYGE BØRN

Vaccination af børn
En af de sværeste opgave er vaccinationer af børn, da det kan være forbundet med ubehag.
Derfor op fordret vi til at man gennemlæser nedenstående før man kommer til vaccination med sit barn:

Vejledning og råd til forældre, hvis barn skal vaccineres
(Kilde: Videnscenter for Børnesmerter, Rigshospitalet)

Før I kommer:
Brug tid på i et alderssvarende sprog at forklare barnet, hvad der kommer til at ske
Lad evt barnet vælge et stykke legetøj, en bamse el.lign., som det kan have med

Medbring evt. iPad/smartphone med film/spil til afledning

Påfør evt. lokalbedøvende creme (EMLA, kaldet ”tryllecreme”) 1-4 timer før vaccination
Vær selv rolig og behersk din egen angst. Vis dermed at du har tillid til at barnet kan klare det.

For børn op til 1 år kan man med fordel amme eller give sukkervand under vaccinationen.
I skal selv sørge for at medbringe sukkervand (koncentration 25%, dvs. 25 gram sukker opløst i 100 ml kogt vand)

Sprog og adfærd under vaccination:
Vær rolig og behersk den angst, du evt. selv føler.

Det kan hjælpe at tale om noget helt andet under proceduren
Brug gerne humor

Dette kan forværre: Kritik, undskyldninger, overdreven empati/medfølelse

Vejledning i placering af EMLA:
Børn på 3, 5 og 12 måneder vaccineres i lårets øverste udvendige side. Der gives 2 vacciner, dvs der skal EMLA på begge lår.

Børn på 15 måneder, 4 og 5 år vaccineres på øverste del af overarmen. Der gives kun 1 vaccine, og der sættes derfor kun EMLA på den ene arm.

 

Redigere af Ditte march og David Bohnstedt